Mandeltærte

 

200 g marcipan
2 æg
1 dl creme fraiche
½ dl hvedemel
½ tsk bagepulver

Fyld:
½ kg rensede jordbær
1 dl ribsgelé + 2 spsk. vand

Vinforslag:
En sød dessertvin fx
en Trockenbeeren Auslese

 

Indstil ovnen på 175 grader.

Riv marcipanen fint, tilsæt æg og creme fraiche og rør det sammen. Bland hvedemel og bagepulver og rør det i marcipanblandingen.

Hæld dejen i en smurt tærteform, ca. 20 cm i diameter.

Bag tærtebunden i ca. 30 min., til den har taget pæn farve, og lad den afkøle.

Læg jordbærrene tæt sammen på tærtebunden. Kom gelé og vand i en gryde og smelt det sammen ved svag varme. Lad det køle af, til det tykner, og fordel med en pensel geléen over bærrene.

Servér evt. med piskefløde eller creme fraiche.