Mousse af hindbær og vanille

 

4 portioner

250 g hindbær
- frosne eller friske
60 g sukker
2 blade husblas
1/2 spsk. vanillesukker
2 1/2 dl piskefløde

 
Kog sukker og halvdelen af hindbærrene til mos i en gryde. Blend mosen og filtrer kernerne fra i en si.

Læg husblassen i blød i rigeligt vand. Kram vandet ud af husblassen og rør den i den varme hindbærsauce sammen med vanillesukker. Lad blandingen køle af.

Pisk fløden let, ellers skiller moussen, og når hindbærblandingen begynder at stivne, skal flødeskummen vendes i.

Stil moussen i køleskabet i mindst 2 timer.

Læg den i nogle glas og pynte med resten af hindbærrene, eller lægge resten af hindbærrene på tallerkener og lave en kugle af mousse. Læg kuglen oven på hindbærrene og pynt med evt. med flormelis.